Byd velkommen til Biotrans – REBOOTs allerførste udstiller

08-12-2022

De har revolutioneret måden, virksomheder bortskaffer deres madaffald på, har vundet Odense Kommunes bæredygtighedspris og været nomineret til flere andre prestigefulde priser såsom Best SME og Det Bæredygtige Element. Nu hiver de også titlen i land som den allerførste udstiller, der har meldt sig på banen til REBOOT den 29.-30. november 2023.

Tag ti år med tilbage i tiden. Kalenderåret hedder 2012, Danmark var lige kommet ud af finanskrisen, og den grønne dagsorden formåede endnu ikke at være på ret manges læber. To undtagelser var Søren Probst Jeberg og Søren Pihl, der begge tænkte fremtidsrettet. Ambitionen var klar: de ville lave madaffald om til grøn energi på en smartere måde, end hvad der hidtil var muligt.

– Dengang var den eneste mulighed, og det gælder faktisk også i dag, det er at få en spand i forskellige størrelser. Der er kun én, der har formået at fuldautomatisere den her fraktion, som hedder organisk affald. Og det er Biotrans, fortæller Søren Probst Jeberg, der er medstifter af Biotrans.

Fra madaffald til grøn energi
Biotrans’ system inkluderer en affaldskværn, der kværner madaffaldet. Derefter føres det gennem lukkede rørsystemer ud i en tank, hvor affaldet kan ligge i op til tre måneder, før det bliver hentet og omdannet til biobrændsel og gødning.

– Vi både sælger, vi servicerer, installerer og drifter systemet og sørger for at afhente den her biomasse og dokumentere det over for kunden i form af grønne regnskaber, så kunden får det fulde ud af sin løsning. De skal ikke tænke på noget, fortsætter Søren.

Se det med egne øjne på REBOOT
REBOOT sigter efter at favne alle dele af den tredelte bundlinje, og dette opfylder Biotrans til fulde, fortæller Søren:

– Der skal både være noget for miljøet, det er klart, det ligger næsten i det. Der skal være noget for mennesker, det må ikke være sværere eller dårligere for menneskerne at bruge, og det skal ikke være dyrere end en traditionel løsning.

– Madaffaldet får vi tilbage til jorden. Først får vi noget energi ud af det i form af biogas – det er el og varme, der kommer ud, grøn energi, og restproduktet det ryger tilbage på markerne som en meget fosforholdige gødning, som erstatter kunstgødning.

Alt dette kan man opleve med egne øjne på REBOOT. Biotrans fortæller nemlig ikke kun om sin løsning. De tager den med og omdanner al REBOOTs madaffald til biomasse og dermed til grøn energi.

– Vi vil gerne sætte hele systemet op og så hjælpe messen af med noget af alt madaffaldet for at vise vores produkt, og så kan man jo faktisk lave et helt grønt regnskab på messen i forhold til det organiske affald, uddyber Søren Probst Jeberg.

Håber at andre danske virksomheder bakker op
Hos Biotrans glæder de sig til at se, hvilke andre virksomheder, der støtter op om eventet.

– Jeg håber da, at vi vil se rigtig mange spændende både lokale og ikke-fynske virksomheder komme og udstille der, for, som jeg ser det, er det den største messe i Danmark, som jeg har hørt om, hvor bæredygtighed simpelthen er det bærende i det.

– Derudover håber jeg på at møde en masse fynske virksomheder – også nogen, jeg ikke kender. Fordi det er mange af de samme netværk, man kommer i, så det kunne være interessant lige pludselig at se nogen, man ikke kender. Der er et stort netværkspotentiale i det.

Vil du være udstiller ligesom Biotrans?

Book din stand her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag information om eventet

 

Tag skridtet sammen med os!

REBOOT løber af stablen den 29.-30. november 2023 på Odense Congress Center – skal du være udstiller?

Book en stand eller ring til vores dygtige salgskonsulent, Camilla Bagge Kruse, på telefon (+45) 2475 8096 eller kontakt hende direkte via e-mail, så finder hun en plads til din virksomhed eller organisation.

Book stand         Kontakt Camilla

Vi stiller krav til dig

Som udstiller på REBOOT er du en del af den grønne omstilling. Enten fordi din virksomhed eller organisation leverer et produkt eller en ydelse, der gør andre virksomheder mere bæredygtige, eller fordi I rådgiver om, hvordan jeres kunder kommer i gang (eller videre) med deres bæredygtighedsrejse.

Derfor har vi opstillet en screeningprocedure for potentielle udstillere. Det skal være med til at sikre et event, hvor kvaliteten og troværdigheden af samme er i højsædet.

For at blive udstiller på REBOOT skal din virksomhed eller organisation leve op til minimum ét, og gerne flere, af nedenstående krav.

1. Din organisation eller virksomhed har opnået en certificering eller anden standard, som viser, at I aktivt indtænker bæredygtighed i jeres virksomhed.

Såsom EcoVadis, B Corp, 1% for the Planet, Grøn Klinik og Grøn Salon, Green Globe certificeringen, Green Key, Registreret Socialøkonomisk Virksomhed, The Green Business Bureau, REFOOD, SA8000, Positive Luxery, ISO 14001, ISO 50001

2.  Ét eller flere af din organisations eller virksomheds produkter har opnået mærkning eller deklaration, som viser, at I aktivt indtænker bæredygtighed i jeres produkter.

EU blomsten, Svanemærket, GOTS, GRS, OEKO-TEX STANDARD 100, Cradle to Cradle, Fairmined, Ecocert – COSMOS ORGANIC & Natural, Demeter, Fairtrade, MSC-mærket, ASC-mærket, NaturSkånsom, Vegan Trademark, Rainforest Alliance Certified, FSC, DGNB, LEED, BREEAM, HQE

3. Din organisation, virksomhed eller produkt(er) har ingen certificering eller mærkning, men du kan enten indsende dokumentation for, at jeres produkt, rådgivning eller konkrete løsning (i bæredygtig forstand) adskiller sig fra det konventionelle produkt eller indsende dokumentation for, hvordan I mere langsigtet bidrager til den grønne omstilling.

Det betyder, at selvom din virksomhed ikke er i mål med certificeringer eller mærkninger, er I også velkommen på REBOOT. Selvom kravene er garant for, at vores event handler om bæredygtighed, kan alt ikke gøres op i certificeringer. Hvor der er vilje, er der en vej, og vi ser en kæmpe værdi i det bæredygtige drive og det potentiale, din virksomheds påbegyndte udviklingsrejse kan tilføre til det danske erhvervsliv.

Det betyder også, at I som rådgivningsfirma i bæredygtighed naturligvis er velkommen på REBOOT, selvom I ikke selv er miljøcertificerede.

Husk derfor: du kan altid kontakte os, hvis du vil udstille og er i tvivl, om din virksomhed eller organisation opfylder ét af de tre krav.

Hvad så med startups?

Danmark er – heldigvis – fyldt med startup-virksomheder, der allerede nu yder et enormt bidrag til en mere bæredygtig fremtid. Jer støtter vi op om på REBOOT, og vi har derfor indrettet et særligt startup-område, hvor nye virksomheder, der lever op til ovenstående krav, kan købe standplads til reducerede priser.

Se standpakker og priser

Vi glæder os til at høre fra dig – uanset om din virksomhed først skal til at påbegynde bæredygtighedsrejsen, eller om den grønne bundlinje allerede er i sigte.