Circular Design Camp bliver en del af REBOOT!

23-02-2023

Når du deltager på REBOOT til november, får du muligheden for at blive inspireret af friske, kreative løsninger på aktuelle udfordringer inden for bæredygtighed – det er nemlig tanken bag Circular Design Camp (CDC), som i år bliver en del af REBOOT.

Har du hørt om CDC? Og nej, det er ikke Center for Disease Control. Tværtimod står bogstaverne for Circular Design Camp, som forener unge hjerner fra forskellige, videregående uddannelser med dine konkrete forretningsudfordringer, og det hele tager udgangspunkt i bæredygtighedens tegn.

I både 2021 og 2022 bød det nytænkende CDC-event på et væld af inspirerende talere, som beskæftiger sig med cirkulær økonomi og den grønne omstilling – og så rummede eventet en masse unge mennesker, der blev trænet i at løse problemstillinger med en bæredygtig bevidsthed.

I år rykker CDC ud og bliver afholdt på Odense Congress Center sammen med REBOOT. Designcampen tyvstarter den 28. november og foregår over tre dage, mens REBOOT løber af stablen den 29. og 30. november.

Perfekt synergi mellem CDC og REBOOT

At de to events bliver afholdt det samme sted på samme tid rummer mange fordele for både gæster og udstillere på REBOOT såvel som for deltagerne på designcampen. Hos Odense Renovation, der er én af arrangørerne af CDC, ser de masser af værdi ved at slå arrangementerne sammen.

– Vi ser det som en kæmpe gave at være til stede samtidig med REBOOT! REBOOT vil være en form for inspirationskatalog for de studerende, der deltager på campen. De kan gå på opdagelse og få en snak om de gode løsninger, som virksomhederne på REBOOT udstiller – og bruge det som inspiration til at udvikle deres løsninger til den case, de arbejder med, fortæller projektmedarbejder fra Odense Renovation, Ditte Nymann Folmer.

Hos REBOOT er der også glæde at spore over tilføjelsen af CDC.

– Circular Design Camp er et virkelig godt initiativ, og det giver rigtig god mening, at det bliver afholdt sammen med REBOOT. Det falder direkte ind i vores intention om, at REBOOT ikke bare skal være snak – men at der med REBOOT også skal skabes handling – og så giver det vores gæster og udstillere mulighed for at blive inspireret af cases, løsninger og de oplægsholdere, som CDC inviterer, siger Katarina Deylami, der er Business Development Manager på Odense Congress Center.

Et grønnere arbejdsmarked

De to events supplerer hinanden på mange andre områder, og én specifik fællesnævner er fokusset på grønnere arbejdspladser og at få tænkt bæredygtighed ind allerede på uddannelserne som et led i at forme fremtidens medarbejdere.

– Drømmen er, at CDC skal være med til at gøre det til normen at tænke begreber som affaldsminimering, genbrug, genanvendelse, m.m. ind i design af fremtidens produkter, services og forretningsmodeller, siger Ditte Nymann Folmer.

Hun fortæller derudover, at designcampen er med til at åbne øjnene for, hvad der sker, når uddannelser og brancher kobles sammen på mange forskellige måder.

– Vi har oplevet, at nogle af de mest innovative løsninger kom fra uddannelser, der lå langt fra den branche, de udarbejdede løsningen til. Det er fedt at opleve den kreative viden blive frigivet – det er netop dét, CDC er til for, afslutter Ditte Nymann Folmer.

 


Hurtig info om CDC:

Circular Design Camp foregår i Hal A på Odense Congress Center den 28.-30. november 2023 – simultant med REBOOT.

Campen bringer uddannelsesinstitutioner og virksomheder sammen om at løse konkrete problemstillinger fra erhvervslivet – for sammen at rykke på omstillingen til cirkulær økonomi.

Designcampen udgøres af tre dele:
1. Oplæg og eksempler på succescases
2. Virksomhedernes præsentation af deres konkrete problemstilling
3. En faciliteret designproces med de studerendes løsning til følge.

Circular Design Camp er delvist finansieret af Odense Klimapartnerskab.

Bag Circular Design Camp er designbureauet Regndans og Odense Renovation.

Kontakt Ditte Nymann Folmer på www.circulardesigncamp.dk/join, hvis din virksomhed har gode oplæg til en case.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag information om eventet

 

Tag skridtet sammen med os!

REBOOT løber af stablen den 29.-30. november 2023 på Odense Congress Center – skal du være udstiller?

Book en stand eller ring til vores dygtige salgskonsulent, Camilla Bagge Kruse, på telefon (+45) 2475 8096 eller kontakt hende direkte via e-mail, så finder hun en plads til din virksomhed eller organisation.

Book stand         Kontakt Camilla

Vi stiller krav til dig

Som udstiller på REBOOT er du en del af den grønne omstilling. Enten fordi din virksomhed eller organisation leverer et produkt eller en ydelse, der gør andre virksomheder mere bæredygtige, eller fordi I rådgiver om, hvordan jeres kunder kommer i gang (eller videre) med deres bæredygtighedsrejse.

Derfor har vi opstillet en screeningprocedure for potentielle udstillere. Det skal være med til at sikre et event, hvor kvaliteten og troværdigheden af samme er i højsædet.

For at blive udstiller på REBOOT skal din virksomhed eller organisation leve op til minimum ét, og gerne flere, af nedenstående krav.

1. Din organisation eller virksomhed har opnået en certificering eller anden standard, som viser, at I aktivt indtænker bæredygtighed i jeres virksomhed.

Såsom EcoVadis, B Corp, 1% for the Planet, Grøn Klinik og Grøn Salon, Green Globe certificeringen, Green Key, Registreret Socialøkonomisk Virksomhed, The Green Business Bureau, REFOOD, SA8000, Positive Luxery, ISO 14001, ISO 50001

2.  Ét eller flere af din organisations eller virksomheds produkter har opnået mærkning eller deklaration, som viser, at I aktivt indtænker bæredygtighed i jeres produkter.

EU blomsten, Svanemærket, GOTS, GRS, OEKO-TEX STANDARD 100, Cradle to Cradle, Fairmined, Ecocert – COSMOS ORGANIC & Natural, Demeter, Fairtrade, MSC-mærket, ASC-mærket, NaturSkånsom, Vegan Trademark, Rainforest Alliance Certified, FSC, DGNB, LEED, BREEAM, HQE

3. Din organisation, virksomhed eller produkt(er) har ingen certificering eller mærkning, men du kan enten indsende dokumentation for, at jeres produkt, rådgivning eller konkrete løsning (i bæredygtig forstand) adskiller sig fra det konventionelle produkt eller indsende dokumentation for, hvordan I mere langsigtet bidrager til den grønne omstilling.

Det betyder, at selvom din virksomhed ikke er i mål med certificeringer eller mærkninger, er I også velkommen på REBOOT. Selvom kravene er garant for, at vores event handler om bæredygtighed, kan alt ikke gøres op i certificeringer. Hvor der er vilje, er der en vej, og vi ser en kæmpe værdi i det bæredygtige drive og det potentiale, din virksomheds påbegyndte udviklingsrejse kan tilføre til det danske erhvervsliv.

Det betyder også, at I som rådgivningsfirma i bæredygtighed naturligvis er velkommen på REBOOT, selvom I ikke selv er miljøcertificerede.

Husk derfor: du kan altid kontakte os, hvis du vil udstille og er i tvivl, om din virksomhed eller organisation opfylder ét af de tre krav.

Hvad så med startups?

Danmark er – heldigvis – fyldt med startup-virksomheder, der allerede nu yder et enormt bidrag til en mere bæredygtig fremtid. Jer støtter vi op om på REBOOT, og vi har derfor indrettet et særligt startup-område, hvor nye virksomheder, der lever op til ovenstående krav, kan købe standplads til reducerede priser.

Se standpakker og priser

Vi glæder os til at høre fra dig – uanset om din virksomhed først skal til at påbegynde bæredygtighedsrejsen, eller om den grønne bundlinje allerede er i sigte.