Vores aftryk
REBOOT er en del af Odense Congress Center, og vores egen bæredygtighedsrejse er kun lige begyndt. Vores første skridt var at ansøge om en Green Key-certificering og få et øget fokus på miljøvenlige produkter, lokale råvarer, madspild og affaldssortering, energi og forbrug af el, varme og vand samt udfasning af engangsemballage og plastik.
Denne tankegang har vi selvfølgelig videreført til REBOOT. Når du besøger vores event, skal du derfor vide, at:
Du skal selv sortere dit affald
Men bare rolig, vi bruger mærkede papbeholdere, så det er let som en leg at vælge mellem madaffald, restaffald, plast og papir.
Maden er nøje udvalgt
En gren af vores koncern hedder Smag&Smil, og de leverer lækker mad med fokus på økologi samt lokale, sæsonbestemte råvarer – og plantebaserede alternativer.
Undgå spild
Vi har ekstra fokus på at bestille de helt rigtige mængder mad, og du hjælper os blandt andet ved at forhåndsregistrere dig. Overskudsmad sørger vi for at donere og kompostere.
Vi er digitale
Husk at få opladet din smartphone, så du ikke går glip af eventets digitale univers.
Vi har tænkt over designet
Vi gør vores ypperste for at sætte den helt rette stemning omkring dig. Glæd dig derfor til at opleve den urbant inspirerede atmosfære – der ikke kun er for synets skyld. Vi gør os overvejelser om miljøbelastningen ved materialer og design.
Vi bruger LED-spots frem for halogen
Dette er vigtigt for os, men har måske ikke den store betydning for dig, udover at du kan være sikker på, at vi gør vores del for at bringe alle de bæredygtige initiativer helt frem i lyset.
Vi opfordrer dig til samkørsel eller offentlig transport
Nyd turen til Odense Congress Center med en ven, kollega, en ny kontakt eller endda din konkurrent. Tager I elbilen, kan den blive parkeret ved en af ladestanderne på vores P-plads. Overvej desuden at tage bussen eller lade Letbanen føre dig et stykke af vejen.