Hvorfor er REBOOT opstået?
REBOOT er ejet, udviklet og afholdt af Odense Congress Center – naturligvis sammen med en række samarbejdspartnere – for at give danske virksomheder og organisationer et tiltrængt overblik over det bæredygtige landskab.
Du synes måske (ligesom os), at det er svært at navigere rundt mellem forventninger, regler, certificeringer og lovkrav, når det kommer til at forene forretning og bæredygtighed.
For hvor skal man starte?
Det er en kæmpe udfordring, og det er her REBOOT kommer ind i billedet. REBOOT sigter nemlig efter at gøre bæredygtighed nemt for alle virksomheder, så vi sammen kan skabe handling. Det er let at begå fejl, for bæredygtighed er svært, men det skal ikke afholde os fra at tænke stort – sammen med dig.
Så velkommen ombord, uanset hvor grøn du er i forvejen.
Forretning og omtanke går hånd-i-hånd
Ligesom dig driver vi også en forretning her på Odense Congress Center, så vi ved præcis, hvor vigtigt det er for dig at have både kundernes forventninger såvel som bundlinjen med i bæredygtighedsligningen.
– Med vores nye event, REBOOT, sigter vi efter at gøre det meget nemmere at få en bæredygtig bundlinje. Netop kombinationen af bæredygtighed og det økonomiske fokus ser vi som en afgørende del af bestræbelserne på at få økonomi og omtanke for planeten til at gå hånd-i-hånd. Vi driver en kommerciel forretning, så ligesom i din virksomhed skal vi kunne tjene penge på de løsninger, vi udbyder, tilpasse os til den nye EU-lovgivning og møde vores kunders og samarbejdspartneres forventninger. Alt det skal vi forholde os til, så vi også kan være konkurrencedygtige i fremtiden.
Morten Ihlow, Messe- og Eventchef hos Odense Congress Center