REBOOT: En uundværlig spiller i kampen om den grønne omstilling

25-11-2022

Kæmpe bøder, EU-regulativer, shitstorm og flygtende kunder. Lyder det heller ikke rart i dine ører? Dette er udfordringer, som mange virksomheder forsøger at navigere rundt i, alt imens de har en stor rolle og et stort ansvar i at skabe fremdrift i den grønne omstilling.

Netop derfor er der et kæmpe behov for et event som REBOOT!

Som virksomhed bliver man bombarderet med ordet bæredygtighed. Men hvor skal man starte? Og hvordan tager man næste skridt? Hvad er de lavthængende frugter for en mere bæredygtig bundlinje? Og hvordan er man sikker på at leve op til lovgivningen? Det giver REBOOT svaret på.

”REBOOT er stedet, der skaber overblik og hjælper virksomheder og offentlige instanser med at finde deres vej i den store jungle af regler, love, forventninger, muligheder, produkter og services. Vi samler nemlig det hele og skaber et mødested, hvor inspiration, viden, konkrete værktøjer og hands-on løsninger fylder hallerne på Odense Congress Center”, fortæller Business Unit Manager ved Odense Sport & Event, Katarina Fruerlund Deylami, og fortsætter:

”Selvom det kan være bekvemt at fortsætte med at drive forretning som vanligt, er det vigtigere end nogensinde at kigge mod bæredygtige alternativer. Der kommer hele tiden nye regler og krav til virksomheder for ikke at tale om den generelle forventning fra kunderne og samfundet. På REBOOT kan de komme og blive klogere på, hvordan de meget konkret kommer i gang eller tager næste skridt på deres bæredygtige rejse.”

29.– 30. november 2023 bliver første gang, REBOOT løber af stablen. Der stræber vi efter at hjælpe organisationer og virksomheder med at drive forretning – uden at det går ud over fremtidige generationer.

Velkommen til REBOOT!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag information om eventet

 

Tag skridtet sammen med os!

REBOOT løber af stablen den 29.-30. november 2023 på Odense Congress Center – skal du være udstiller?

Book en stand eller ring til vores dygtige salgskonsulent, Camilla Bagge Kruse, på telefon (+45) 2475 8096 eller kontakt hende direkte via e-mail, så finder hun en plads til din virksomhed eller organisation.

Book stand         Kontakt Camilla

Vi stiller krav til dig

Som udstiller på REBOOT er du en del af den grønne omstilling. Enten fordi din virksomhed eller organisation leverer et produkt eller en ydelse, der gør andre virksomheder mere bæredygtige, eller fordi I rådgiver om, hvordan jeres kunder kommer i gang (eller videre) med deres bæredygtighedsrejse.

Derfor har vi opstillet en screeningprocedure for potentielle udstillere. Det skal være med til at sikre et event, hvor kvaliteten og troværdigheden af samme er i højsædet.

For at blive udstiller på REBOOT skal din virksomhed eller organisation leve op til minimum ét, og gerne flere, af nedenstående krav.

1. Din organisation eller virksomhed har opnået en certificering eller anden standard, som viser, at I aktivt indtænker bæredygtighed i jeres virksomhed.

Såsom EcoVadis, B Corp, 1% for the Planet, Grøn Klinik og Grøn Salon, Green Globe certificeringen, Green Key, Registreret Socialøkonomisk Virksomhed, The Green Business Bureau, REFOOD, SA8000, Positive Luxery, ISO 14001, ISO 50001

2.  Ét eller flere af din organisations eller virksomheds produkter har opnået mærkning eller deklaration, som viser, at I aktivt indtænker bæredygtighed i jeres produkter.

EU blomsten, Svanemærket, GOTS, GRS, OEKO-TEX STANDARD 100, Cradle to Cradle, Fairmined, Ecocert – COSMOS ORGANIC & Natural, Demeter, Fairtrade, MSC-mærket, ASC-mærket, NaturSkånsom, Vegan Trademark, Rainforest Alliance Certified, FSC, DGNB, LEED, BREEAM, HQE

3. Din organisation, virksomhed eller produkt(er) har ingen certificering eller mærkning, men du kan enten indsende dokumentation for, at jeres produkt, rådgivning eller konkrete løsning (i bæredygtig forstand) adskiller sig fra det konventionelle produkt eller indsende dokumentation for, hvordan I mere langsigtet bidrager til den grønne omstilling.

Det betyder, at selvom din virksomhed ikke er i mål med certificeringer eller mærkninger, er I også velkommen på REBOOT. Selvom kravene er garant for, at vores event handler om bæredygtighed, kan alt ikke gøres op i certificeringer. Hvor der er vilje, er der en vej, og vi ser en kæmpe værdi i det bæredygtige drive og det potentiale, din virksomheds påbegyndte udviklingsrejse kan tilføre til det danske erhvervsliv.

Det betyder også, at I som rådgivningsfirma i bæredygtighed naturligvis er velkommen på REBOOT, selvom I ikke selv er miljøcertificerede.

Husk derfor: du kan altid kontakte os, hvis du vil udstille og er i tvivl, om din virksomhed eller organisation opfylder ét af de tre krav.

Hvad så med startups?

Danmark er – heldigvis – fyldt med startup-virksomheder, der allerede nu yder et enormt bidrag til en mere bæredygtig fremtid. Jer støtter vi op om på REBOOT, og vi har derfor indrettet et særligt startup-område, hvor nye virksomheder, der lever op til ovenstående krav, kan købe standplads til reducerede priser.

Se standpakker og priser

Vi glæder os til at høre fra dig – uanset om din virksomhed først skal til at påbegynde bæredygtighedsrejsen, eller om den grønne bundlinje allerede er i sigte.