Konferenceprogrammet begynder for alvor at tage form, og nu løfter vi sløret for de tre moderatorer, der er kommet med ombord for at guide dig ubesværet igennem dagen.
Hvad har Lykke Friis, Ida Ebbensgaard og Felix Smith til fælles? De har alle tre et hjerte, der banker for den grønne omstilling. Det kan de passende mødes over en kop kaffe om den 29.-30. november, når de tager turen til Odense Congress Center og bliver moderatorer, der sørger for at styre dig igennem det toptunede og spændende konferenceprogram på REBOOT.
Lykke Friis
Hun har været klima- og energiminister, minister for ligestilling, prorektor for Københavns Universitet, seniorforsker ved Dansk Udenrigspolitisk Institut og er nu direktør for Tænketanken EUROPA – for bare at nævne et par udpluk fra hendes succesfulde karriere. Lykke er vant til at indtage store scener og til november står hun altså på REBOOTs scene som moderator.
Ida Ebbensgaard
Ida er uddannet journalist og har en lang karriere bag sig som blandt andet chefredaktør på Zetland, udlandsredaktør på Berlingske, hun har været studievært og ikke mindst pressechef i Miljøministeriet, i Klima- og Energiministeriet og under FN’s klimakonference COP15. Da Ida blev præsenteret for tilbuddet om at være moderator på REBOOT sprang hun til.
Felix Smith
Hvem kender ikke Felix Smith? Den garvede vært er charmerende, nærværende og er helt hjemmevant, når det kommer til at skabe en yderst behagelig stemning for indlægsholdere og publikum! Blandt de mange populære tv-programmer, som Felix har været vært på, har han desuden haft med grøn omstilling og alternative produkter at gøre, og han glæder sig til REBOOT!
Tag et smugkig på konferenceprogrammet
Programmet tager så småt form, og er du nysgerrig, kan du allerede smugkigge på, hvad de forskellige indlæg kommer til at handle om.