Circular Design Camp bliver en del af REBOOT

Har du hørt om Circular Design Camp? Nej, ja, måske? Læs videre, så bliver du hurtigt klogere på, hvorfor det kan give dit eget besøg på REBOOT ekstra værdi at følge campen på sidelinjen.

 

Praktisk info om CDC på OCC

Circular Design Camp foregår i Hal A på Odense Congress Center den 28.-30. november 2023 – simultant med REBOOT.

Campen bringer uddannelsesinstitutioner og virksomheder sammen om at løse konkrete problemstillinger fra erhvervslivet – for sammen at rykke på omstillingen til cirkulær økonomi.

Designcampen udgøres af tre dele:
1. Oplæg og eksempler på succescases
2. Virksomhedernes præsentation af deres konkrete problemstilling
3. En faciliteret designproces med de studerendes løsning til følge.

 

Arrangørerne bag

CDC bliver arrangeret gennem et samarbejde mellem Regndans og Odense Renovation.

Derudover bakker flere partnere op:

Dansk Design CenterBevica FondenOdense KlimapartnerskabTuborgfondetFynske Bank

 

Hvad er Circular Design Camp?

Circular Design Camp – eller CDC blandt venner – har været afholdt i både 2021 og 2022. Som noget nyt, kommer denne camp i 2023 til at foregå på Odense Congress Center simultant med REBOOT.

Campen huser hundredvis af fremtidens unge talenter, der skal løse en virksomhedscase, og når du gæster REBOOT, kan du få et smugkig undervejs i deres proces, prototyper eller pitches.

Helt konkret samler eventet studerende og virksomheder i tre dage. Virksomhederne kommer med aktuelle cases og problemstillinger inden for cirkulær økonomi, og de studerende kommer med masser af friske idéer. Derudover er campen krydret med fagligt dygtige og inspirerende taler, der har ekspertviden om bæredygtighed, design, innovation og iværksætteri.

Når campen lukker og slukker på dag tre, går alle deltagere – studerende såvel som virksomheder – hjem med netværk og ny inspiration fra de mange prototyper, de mange pitches og de spændende oplæg fra specialister.

Hvem kan være med?

Circular Design Camp er for studerende og uddannelser, der gerne vil arbejde hands-on med cirkulær økonomi, og for virksomheder, som kan se værdien i at få fremtidens arbejdskraft til at udtænke løsninger på deres bæredygtige udfordringer.

CDC for uddannelser

CDC for virksomheder

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag information om eventet

 

Tag skridtet sammen med os!

REBOOT løber af stablen den 29.-30. november 2023 på Odense Congress Center – skal du være udstiller?

Book en stand eller ring til vores dygtige projektleder, Kristian Nordfred Hansen, på telefon (+45) 3046 1858 eller kontakt ham direkte via e-mail, så finder han en plads til din virksomhed eller organisation.

Book stand         Kontakt Kristian

Vi stiller krav til dig

Som udstiller på REBOOT er du en del af den grønne omstilling. Enten fordi din virksomhed eller organisation leverer et produkt eller en ydelse, der gør andre virksomheder mere bæredygtige, eller fordi I rådgiver om, hvordan jeres kunder kommer i gang (eller videre) med deres bæredygtighedsrejse.

Derfor har vi opstillet en screeningprocedure for potentielle udstillere. Det skal være med til at sikre et event, hvor kvaliteten og troværdigheden af samme er i højsædet.

For at blive udstiller på REBOOT skal din virksomhed eller organisation leve op til minimum ét, og gerne flere, af nedenstående krav.

1. Din organisation eller virksomhed har opnået en certificering eller anden standard, som viser, at I aktivt indtænker bæredygtighed i jeres virksomhed.

Såsom EcoVadis, B Corp, 1% for the Planet, Grøn Klinik og Grøn Salon, Green Globe certificeringen, Green Key, Registreret Socialøkonomisk Virksomhed, The Green Business Bureau, REFOOD, SA8000, Positive Luxery, ISO 14001, ISO 50001

2.  Ét eller flere af din organisations eller virksomheds produkter har opnået mærkning eller deklaration, som viser, at I aktivt indtænker bæredygtighed i jeres produkter.

EU blomsten, Svanemærket, GOTS, GRS, OEKO-TEX STANDARD 100, Cradle to Cradle, Fairmined, Ecocert – COSMOS ORGANIC & Natural, Demeter, Fairtrade, MSC-mærket, ASC-mærket, NaturSkånsom, Vegan Trademark, Rainforest Alliance Certified, FSC, DGNB, LEED, BREEAM, HQE

3. Din organisation, virksomhed eller produkt(er) har ingen certificering eller mærkning, men du kan enten indsende dokumentation for, at jeres produkt, rådgivning eller konkrete løsning (i bæredygtig forstand) adskiller sig fra det konventionelle produkt eller indsende dokumentation for, hvordan I mere langsigtet bidrager til den grønne omstilling.

Det betyder, at selvom din virksomhed ikke er i mål med certificeringer eller mærkninger, er I også velkommen på REBOOT. Selvom kravene er garant for, at vores event handler om bæredygtighed, kan alt ikke gøres op i certificeringer. Hvor der er vilje, er der en vej, og vi ser en kæmpe værdi i det bæredygtige drive og det potentiale, din virksomheds påbegyndte udviklingsrejse kan tilføre til det danske erhvervsliv.

Det betyder også, at I som rådgivningsfirma i bæredygtighed naturligvis er velkommen på REBOOT, selvom I ikke selv er miljøcertificerede.

Husk derfor: du kan altid kontakte os, hvis du vil udstille og er i tvivl, om din virksomhed eller organisation opfylder ét af de tre krav.

Hvad så med startups?

Danmark er – heldigvis – fyldt med startup-virksomheder, der allerede nu yder et enormt bidrag til en mere bæredygtig fremtid. Jer støtter vi op om på REBOOT, og vi har derfor indrettet et særligt startup-område, hvor nye virksomheder, der lever op til ovenstående krav, kan købe standplads til reducerede priser.

Se standpakker og priser

Vi glæder os til at høre fra dig – uanset om din virksomhed først skal til at påbegynde bæredygtighedsrejsen, eller om den grønne bundlinje allerede er i sigte.