REBOOT ejes, udvikles og afholdes af Odense Congress Center – naturligvis sammen med en række samarbejdspartnere – for at give danske virksomheder og organisationer et tiltrængt overblik over det bæredygtige landskab.
Ligesom alle andre synes vi også, at det kan være svært at navigere rundt mellem forventninger, regler, certificeringer og lovkrav, når det kommer til at forene forretning og bæredygtighed.
Det er en kæmpe udfordring, og det er her, at REBOOT kommer ind i billedet. REBOOT sigter nemlig efter at gøre bæredygtighed nemmere at gå til for alle virksomheder, så vi sammen kan skabe handling og være med til at bidrage til den grønne omstilling. Det er let at begå fejl, for bæredygtighed er svært, men det skal ikke afholde os fra at tænke stort – sammen med dig.
– Med vores nye event, REBOOT, sigter vi efter at gøre det meget nemmere at få en bæredygtig bundlinje. Netop kombinationen af bæredygtighed og det økonomiske fokus ser vi som en afgørende del af bestræbelserne på at få økonomi og omtanke for planeten til at gå hånd i hånd. Vi driver en kommerciel forretning, så ligesom i din virksomhed skal vi kunne tjene penge på de løsninger, vi udbyder, tilpasse os til den nye EU-lovgivning og møde vores kunders og samarbejdspartneres forventninger. Alt det skal vi forholde os til, så vi også kan være konkurrencedygtige i fremtiden.
Morten Ihlow, Messe- og Eventchef hos Odense Congress Center