Kæmpe bøder, EU-regulativer, shitstorm og flygtende kunder. Lyder det heller ikke rart i dine ører? Dette er udfordringer, som mange virksomheder forsøger at navigere rundt i, alt imens de har en stor rolle og et stort ansvar i at skabe fremdrift i den grønne omstilling.
Netop derfor er der et kæmpe behov for et event som REBOOT!
Som virksomhed bliver man bombarderet med ordet bæredygtighed. Men hvor skal man starte? Og hvordan tager man næste skridt? Hvad er de lavthængende frugter for en mere bæredygtig bundlinje? Og hvordan er man sikker på at leve op til lovgivningen? Det giver REBOOT svaret på.
”REBOOT er stedet, der skaber overblik og hjælper virksomheder og offentlige instanser med at finde deres vej i den store jungle af regler, love, forventninger, muligheder, produkter og services. Vi samler nemlig det hele og skaber et mødested, hvor inspiration, viden, konkrete værktøjer og hands-on løsninger fylder hallerne på Odense Congress Center”, fortæller Business Unit Manager ved Odense Sport & Event, Katarina Fruerlund Deylami, og fortsætter:
”Selvom det kan være bekvemt at fortsætte med at drive forretning som vanligt, er det vigtigere end nogensinde at kigge mod bæredygtige alternativer. Der kommer hele tiden nye regler og krav til virksomheder for ikke at tale om den generelle forventning fra kunderne og samfundet. På REBOOT kan de komme og blive klogere på, hvordan de meget konkret kommer i gang eller tager næste skridt på deres bæredygtige rejse.”
29.– 30. november 2023 bliver første gang, REBOOT løber af stablen. Der stræber vi efter at hjælpe organisationer og virksomheder med at drive forretning – uden at det går ud over fremtidige generationer.
Velkommen til REBOOT!