REBOOT Awards er nu åben for indstillinger – skal din virksomhed nomineres?

Efter en stærk premiere på REBOOT Awards i 2023 er vi glade for nu at kunne åbne for indstillingerne til årets bæredygtighedspriser – med præmier for 200.000 kr.

Som sidste år har REBOOT Awards ét formål: at hylde virksomheder, der arbejder med den grønne omstilling. I år bygger vi videre på succesen med tre nye priser, der anerkender og fremhæver de bedste bæredygtige initiativer fra virksomheder i hele Danmark.

– Vi er utroligt glade for at kunne fortsætte traditionen med REBOOT Awards, fortæller Kristian Nordfred Hansen, projektleder på REBOOT, og fortsætter:

– Priserne er en fantastisk mulighed for at give noget tilbage til de virksomheder, der arbejder hårdt for at fremme bæredygtighed, og et potentielt stærkt springbræt for både nominerede og vindere, til at få deres navn og produkt ud over rampen.

Nyt år – nye priser og sponsorer
Priserne, der uddeles på scenen under REBOOT er i år:

REBOOT Partnerskabspris
REBOOTS hovedpris tildeles en virksomhed, der gennem stærke partnerskaber aktivt arbejder for at fremme den grønne omstilling og styrke samarbejdet om bæredygtighed i hele deres værdikæde. Prisen er på kr. 100.000 og sponsoreres af Odense Klimapartnerskab.

REBOOT Klimaprisen
Prisen gives til en virksomhed, der har udvist enestående innovation og lederskab inden for klimaområdet. Prisen er på kr. 50.000 og sponsoreres af Marius Pedersen.

REBOOT Iværksætterprisen
Iværksætterprisen hylder en nystartet virksomhed, der udviser enestående initiativ, kreativitet og vilje til at løse bæredygtige udfordringer gennem deres løsninger eller produkter. Den er på kr. 50.000 og sponsoren afsløres tættere på afviklingen af REBOOT’24.

Netop de stærke sponsorer er en væsentlig årsag til at REBOOT Awards overhovedet kan uddeles, forklarer Kristian Nordfred Hansen:

– Vi har brug for virksomheder og organisationer, der både arbejder med bæredygtighed selv, og som samtidig støtter op om andres arbejde for at fremme den grønne omstilling. Sidste år vandt Mewalii hovedprisen, og det har betydet utrolig meget for deres virksomhed siden, så jeg er enormt glad for at vi også I år har partnere, der vil hjælpe os med at hylde og sætte spotlight på de bedste grønne idéer og initiativer.

Indstil din virksomhed til REBOOT Awards 2024
Alle interesserede virksomheder kan nominere sig selv – eller andre – til priserne ved at indsende en ansøgning via her på siden inden den 31. oktober 2024. De nominerede vil blive vurderet af en uvildig jury, som vil udvælge tre finalister i hver kategori, inden blive annonceret under REBOOT Awards-ceremonien  den 20. november 2024.

Vi ser frem til at fejre de virksomheder, der går forrest i den grønne omstilling og inspirerer andre til at tage ansvar for en bæredygtig fremtid. Tøv ikke med at nominere en virksomhed, der fortjener anerkendelse for deres bæredygtighedsindsats!

Læs mere og nominer din virksomhed på HER.