REBOOT er en del af Odense Congress Center, og vores egen bæredygtighedsrejse er kun lige begyndt. Vores første skridt var at ansøge om en Green Key-certificering og få et øget fokus på miljøvenlige produkter, lokale råvarer, madspild og affaldssortering, energi og forbrug af el, varme og vand samt udfasning af engangsemballage og plastik.
Denne tankegang har vi selvfølgelig videreført til REBOOT. Når du udstiller til eventet, skal du derfor vide, at:
Men bare rolig, vi bruger mærkede papbeholdere, så det er let som en leg at vælge mellem madaffald, restaffald, plast og papir.
En gren af vores koncern hedder Smag&Smil, og de leverer lækker mad med fokus på økologi samt lokale, sæsonbestemte råvarer – og plantebaserede alternativer.
Vi har ekstra fokus på at bestille de helt rigtige mængder mad, og du hjælper os blandt andet ved at forhåndsregistrere dig. Overskudsmad sørger vi for at donere og kompostere.
Vi opfordrer til digitale løsninger i stedet for at dele printet materiale ud.
Den visuelle atmosfære på REBOOT vil være præget af et urbant udtryk, som du kan have med i tankerne, når du vælger dit eget standdesign.
Dette tiltag har muligvis ikke den store betydning for dig – men det sikrer et ordentligt lys og et stemningsfuldt miljø, uden at elregningen stikker helt af.
Nyd turen til Odense Congress Center med en ven, kollega, en ny kontakt eller endda din konkurrent. Tager I elbilen, kan den blive parkeret ved en af ladestanderne på vores P-plads. Overvej desuden at tage bussen eller lad letbanen føre dig et stykke af vejen.