REBOOT er bæredygtighedseventet, du ikke må gå glip af.
På REBOOT møder din virksomhed flere end 2.000 gæster fra den danske forretningsverden, der alle er i gang med – eller står overfor – den nødvendige grønne omstilling.
Hvad enten det drejer sig om konkrete produkter og løsninger, juridisk bistand eller strategisk rådgivning, er REBOOT din mulighed for at blive hørt og set – og for at vise, hvilken rolle din virksomhed skal spille i den grønne omstilling.
Her på siden har vi samlet 6 gode grunde til at jeres virksomhed skal være en del af REBOOT’24.
REBOOT er et dedikeret B2B-event, hvor du kan møde potentielle kunder fra både den private og offentlige sektor.
Vi tiltrækker købestærke beslutningstagere fra forskellige brancher samt nysgerrige besøgende, der endnu ikke ved, at din virksomhed kan hjælpe dem på deres bæredygtighedsrejse.
Det giver dig en enestående mulighed for at præsentere dine løsninger og produkter til en målgruppe, der er klar til at investere i bæredygtige initiativer.
På REBOOT får du adgang til et netværk af professionelle, som kan blive dine fremtidige kunder og samarbejdspartnere.
Som udstiller på REBOOT viser du, at din virksomhed er i front med den grønne omstilling.
Uanset om du leverer bæredygtige produkter, ydelser eller rådgivning, får du her en unik mulighed for at positionere dig over for en stor, ny kundebase.
REBOOT er stedet, hvor innovative løsninger præsenteres, og du kan vise, hvordan din virksomhed bidrager til en mere bæredygtig fremtid.
Uanset om din virksomhed har mange år på bagen eller er en startup, er der plads til dig på REBOOT.
CEO’s, bestyrelsesmedlemmer, HR-partnere, sælgere, kommunikationsmedarbejdere, bæredygtighedsansvarlige og projektledere er blot nogle af de titler, du vil møde på REBOOT.
Eventet er din chance for at udvide dit professionelle netværk og skabe værdifulde forbindelser med både kunder og potentielle samarbejdspartnere.
Networking på REBOOT kan føre til nye forretningsmuligheder, partnerskaber og ideer, der kan hjælpe din virksomhed med at vokse og udvikle sig i en bæredygtig retning.
Bæredygtighed er en enorm udfordring for mange forskellige industrier.
I stedet for at udstille på flere branchespecifikke messer, samler vi på REBOOT en bred vifte af industrier ét sted, hvor bæredygtighed er fællesnævneren.
Dette giver din virksomhed en unik mulighed for at netværke, lære og dele erfaringer på tværs af sektorer.
Uanset om du arbejder inden for energi, produktion, transport eller en anden branche, vil du finde værdifulde forbindelser og ressourcer, der kan hjælpe dig med at drive din bæredygtighedsrejse fremad.
Nordiske Medier, Skandinaviens største udgiver af fagmedier, er mediepartner på REBOOT’24.
Partnerskabet sikrer en unik eksponering over for det danske erhvervsliv, og giver deuden alle udstillere et seks måneders gratis prøvemedlemskab til et af Nordiske Mediers fagmedier, til en værdi af kr. 7.800.
Derudover får alle udstillere en eksklusiv rabat på 20% på annoncering på alle Nordiske Mediers platforme frem til messen.
Som udstiller på REBOOT inspirerer du de mange besøgende, men du får også selv ny inspiration til din egen virksomhed.
Mød andre virksomheder, NGO’er og uddannelses- og forskningsinstitutioner, og deltag i et ambitiøst konferenceprogram med spændende oplægsholdere.
Du kan lære om de nyeste tendenser og best practices inden for bæredygtighed og få indsigt i, hvordan andre virksomheder håndterer deres grønne omstilling.
Dette kan hjælpe dig med at udvikle nye strategier og forbedre dine eksisterende bæredygtighedsinitiativer.