Cases

Lær fra andre virksomheder, der har taget hul på den grønne omstilling.

Bliv inspireret af nogle af REBOOTs udstillere, der alle glæder sig til at møde og inspirere dig.

Biotrans

Fra madaffald til grøn energi

Biotrans har revolutioneret måden, virksomheder bortskaffer deres madaffald på, har vundet Odense Kommunes bæredygtighedspris og været nomineret til flere andre prestigefulde priser såsom Best SMW og Det Bæredygtige Element. Nu hiver Biotrans også titlen i land som den allerførste udstiller, der tilmeldte sig REBOOT den 29.-30. november 2023.

ECO Change

Grønnere affaldshåndtering med Plug & Play

Hvad ville din skraldespand sige, hvis den kunne tale? Det kan du passende spørge den om, hvis du står over for den intelligente slags med sensorer og IoT fra ECO Change. Til november står både teamet – og deres skraldespande – klar til en snak, når de indtager REBOOT.

Green Image

Profilér din virksomhed med et mindre miljøaftryk

Hvordan sikrer man sig synlighed i markedet, hvis man dropper reklameartikler, firmatøj eller firmagaver for miljøets skyld? Markedsføring i forbindelse med grøn omstilling rummer både mange nuancer og mange faldgruber, men Green Image, som du kan møde på REBOOT, har sat sig for at gøre det mere overskueligt for danske virksomheder at navigere i markedet.

Alkymedia

”Green marketing – hvor skatten ligger begravet”

Allerede overskriften afslører næsten, at Alkymedia kan noget med ord. Du kan møde dem som udstillere til REBOOT, fordi deres hjerter banker for bæredygtighed, og de har gjort det til deres levevej at rådgive om og hjælpe med markedsføring af de grønne valg.