På REBOOT d. 29. og 30. november har du mulighed for at vinde en plads på Odense Klimapartnerskabs klimaambassadøruddannelse – til dig selv eller din medarbejder.
For at få mulighed for at vinde præmien skal du deltage i stafetten, som Odense Klimapartnerskab sætter i gang.
Odense Klimapartnerskab er indtil videre 12 virksomheder, som sammen arbejder for at Odense når målet om at blive klimaneutral senest i 2030. For at nå denne målsætning, iværksætter Partnerskabet en række aktiviteter. Heriblandt en klimaambassadøruddannelse.
Som klimaambassadør bliver man uddannet til at varetage de mange forandringer på klimaområdet, samtidig med at man får en enestående mulighed for at blive inspireret og tilegne sig vigtig viden om området.
Odense Klimapartnerskab ønsker at samle Odenses virksomheder. Ved at arbejde sammen, dele erfaringer og hjælpe hinanden, kan vi opnå resultater. Ingen står alene når vi snakker om klimaområdet.
For at vinde præmien skal du nemlig samarbejde, netværke og dele viden.
Konkurrencen kommer til at foregå således:
Ved indgangen til REBOOT bliver du mødt af en flok medarbejdere fra Odense Klimapartnerskab, der uddeler en ring. Ringen er Partnerskabets logo.
Når man får ringen, skal man skrive sine kontaktinformationer på og derefter give ringen videre til en ny. Den nye skriver sine oplysninger på ringen, osv.
Til sidst skal ringene ende sammen hos Odense Klimapartnerskabs udstillingsstand, hvor de får lov at pynte, inden vinderen findes d. 30. november.
Hold øje med Odense Klimapartnerskab på REBOOT – og hold øje med stafetten!
Husk, at vi stadig har billetter til dig og dine kollegaer på REBOOT 2023.