Danmarks nye bæredygtighedsevent blev åbnet af borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel, der foran de veloplagte fremmødte gæster, lovpriste virksomhedernes store engagement i bæredygtighed og understregede vigtigheden af REBOOT’s fødsel.
Ideen bag REBOOT stemmer nemlig godt overens med byens egen klimamæssige ambitioner, og set fra Odenses perspektiv er det vigtigt, at hele byen engagerer sig i den grønne omstilling – virksomheder såvel som privatpersoner.
Øget fokus på partnerskab
Ifølge Peter Rahbæk Juel kan et event som REBOOT hjælpe et øget engagement godt på vej. Gennem videndeling, gensidig inspiration og partnerskaber på tværs af virksomheder, kan vi sikre et mere bæredygtigt samfund.
Netop partnerskaber spiller en stor rolle for Odense som by, som gennem Odense Klimapartnerskab ønsker at accelerere, udbrede og understøtte den grønne omstilling og produktion af grønne produkter, som allerede er i gang i mange virksomheder. Odense Klimapartnerskab er som partner på REBOOT ligeledes sat i verden for at samle aktører om et fælles mål i bæredygtighedens og klimaets tegn.
To dage fyldt med spændende indhold
REBOOT er stedet, hvor danske virksomheder kan blive klædt på til deres bæredygtighedsrejse – uanset om de allerede har taget skridtet eller står og tripper ved startlinjen. På REBOOT vil udstillerne præsentere deres unikke bæredygtige produkter og løsninger, ligesom du kan blive inspireret og lære mere om bæredygtighed og grøn omstilling fra vores mange oplægsholdere. Se hele programmet lige her.
Husk, at vi stadig har billetter til dig og dine kollegaer på REBOOT 2023.